Om Onsild > Hverdagen

Sådan er det at gå på Onsild Idrætsefterskole

På Onsild Idrætsefterskole vil du opleve et år med mange forskellige spændende arrangementer og oplevelser. Det du dog også vil opleve, er almindelig efterskolehverdage, hvor fokus er på dig og de fag du skal have, samt de fokusfag du selv har valgt.

En almindelig hverdag ser sådan ud. Glæd dig over en god blanding af idræt, dine favorit sportsgrene og boglige undervisningsmoduler.

07:10
Morgenmad. Stå op til en varieret morgenbuffet.
07:45
Idræt/fokusfag. Vi tilstræber at eleverne starter dagen med idræt, gymnastik eller fokusfag - så er vi i gang!
08:50
Morgensang. Vi mødes i foredragssalen hver morgen og synger to sange fra Højskolesangbogen. Der gives beskeder om dagen, så den bare kører derudaf!
09:00
Undervisning/ Fokusfag. Bolig undervisning på niveaudelte hold i dansk, matematik og engelsk. Med andre ord; Vi forventer at du lærer alt det du kan - med vores hjælp!
10:00
Formiddagsmad. Velbekomme!
10:20
Undervisning/ Fokusfag.
12:30
Middagsmad. Der serveres varm mad til middag hver dag!
13:20
Undervisning/Fokusfag. Eftermiddagen er fyldt med en blanding af boglige fag og idrætsfag, som du selv vælger. Se under fokusfag hvilke fag du kan vælge imellem på Onsild.
17:30
Pause.
18:00
Aftensmad. Du bydes velkommen til et koldt buffetbord - spis alt hvad du kan!
18:30
Studietid. Du mødes med forventninger om at udvikle dig på mange områder. Studietiden skal bruges til at få lavet dine lektier, og være klar til næste dags undervisning. 2 lærere står klar til at hjælpe dig her!
21:00
Aftente. Pas på du ikke brænder tungen!
22:30
Eleverne skal være på eget værelse.
22:45
Eleverne skal være i deres senge. Go' nat og tak for en go' dag!