Livet på Onsild - idrætsefterskole i Nordjylland
Livet på Onsild - idrætsefterskole i Jylland

livet på Onsild

På Onsild Idrætsefterskole vil du opleve et år med mange forskellige spændende arrangementer og oplevelser. Det du dog også vil opleve, er almindelig efterskolehverdage, hvor fokus er på dig og de fag du skal have, samt de fokusfag du selv har valgt.

hverdagen på Onsild

En almindelig hverdag ser sådan ud. Glæd dig over en god blanding af idræt, dine favorit sportsgrene og boglige undervisningsmoduler.

07:10 Morgenmad. Stå op til en varieret morgenmad

07:30 Morgenrengøring på værelser og fællesområder

08.15 Boglig undervisning på niveaudelte hold i dansk, matematik og engelsk. Med andre ord; Vi forventer, at du lærer alt det du kan - med vores hjælp!

09:45 Morgensang. Vi mødes i foredragssalen hver morgen og synger to sange fra Højskolesangbogen.                  Der gives beskeder om dagen.

09:55 Formiddagsmad. Velbekomme!

10:15 Undervisning/ Fokusfag

12:35 Middagsmad. Der serveres varm mad til middag hver dag!

13:15 Undervisning/Fokusfag. Eftermiddagen er fyldt med en blanding af boglige fag og idrætsfag, som                  du selv vælger. Se under fokusfag hvilke fag du kan vælge imellem på Onsild.

17:30 Pause

18:00 Aftensmad. Du bydes velkommen til et koldt buffetbord - spis alt hvad du kan!

18:30 Studietid. Du mødes med forventninger om at udvikle dig på mange områder. Studietiden skal                        bruges til at få lavet dine lektier, og være klar til næste dags undervisning. 2 lærere står klar til at                  hjælpe dig her!

21:00 Aftenforfrisking

21:40 Aftensamling

22:05 Eleverne skal være på eget værelse.

22:45 Eleverne skal være i deres senge. Elektronisk grej udenfor rækkevidde Go' nat og tak for en go'                dag!

Livet på Onsild - lille idrætsefterskole i Nordjylland

hvad laver vi i weekenden?

Vi holder weekend fra fredag kl. 15 til søndag kl. 19. Eleverne har på forhånd meldt ud om de bliver på skolen eller de tager hjem. Vi har i gennemsnit 50 % af eleverne i weekenden. Hver kontaktgruppe har ansvaret for at planlægge programmet for 2 weekender hen over året.
Hvis eleven tager hjem sker afrejsen mellem kl. 15 og 18 fredag og de skal komme retur søndag mellem kl. 19 og 21. De fleste elever bliver kørt i bil, men det er muligt at tage toget fra Hobro.
Fredag tager flere elever ofte til Hobro, som ligger 7 km væk for at have lidt snold til weekenden.
Aktiviteterne i de enkelte weekender er meget forskellige, men der er som regel altid lagt et tema ned over det kan være: Olympiske lege, halloween, ”al gang foregår i dans”, byfest eller noget helt 5. Det involverer ofte en del udklædning.
I løbet af søndagen gør eleverne rent og har også egen tid, som de selv kan råde over. Fra kl. 19 begynder de elever der har været hjemme at komme retur og søndage afsluttes med et fællesmøde, så alle er klar til en ny uge.

Top Off Compass

Midt imellem aalborg & århus

Vi bor i Sønder Onsild, 6 km udenfor Hobro i Nordjylland. Motorvejen E45 afkørsel 36 er ca. 800 meter fra skolen, så det er nemt at hente og bringe. Der er 60 km til både Aalborg og Århus. De elever der tager med tog eller bus skal vi nok sørge for kommer med til tiden, så de får en god hjemrejse.

Location Icon
Livet på Onsild - lille idrætsefterskole i Jylland

Nye og moderne faciliteter

Få et indblik i mange faciliteter, som Onsild Idrætsefterskole tilbyder eleverne. Du kan se dem via vores 360 graders film på nedenstående link

Se faciliteterne

IMG 1452

en sund skole

-Skolens elever og personale er ikke-rygere.
-Der anvendes friske, naturlige råvarer til maden.
-Der serveres grøntsager, salat og frugt hver dag.
-Der er 3 obligatoriske hovedmåltider – morgen, middag, aften
-Der er 3 mellemmåltider – formiddag, eftermiddag og aften
-Skolens kostpolitik bygger på principperne: ikke for meget sukker og fedt, spis groft og varieret, spis ikke for meget

Sund Skole Icon
Livet på Onsild - idrætsefterskole med små klasser i Nordjylland

skolens kostpolitik

-Sølvmærke i økologi
-God og sund kost er vigtigt for kroppen og hele vores velvære.
-Dagligt serveres varieret og nærende kost.
-Det er vigtigt, at gøre alle elever bevidste om, at den rigtige mad har stor betydning for læring og fysisk formåen.
-Onsild Idrætsefterskole følger de 10 kostråd og forsøger gennem en aktiv kostpolitik, at give eleverne nye vaner.

Livet på Onsild - idrætsefterskole med små klasser i Jylland

måltiderne

-Der serveres 6 måltider dagligt.
-3 obligatoriske hovedmåltider
-3 mellemmåltider
-Den gode spisesituation vægtes højt. Derfor spiser personale og elever sammen til alle hovedmåltider i kontaktgrupper.
-Der vil være nye retter, som det forventes, at man smager på. Til alle måltider vil der være frugt eller grønt.

Livet på Onsild - efterskole i Nordjylland

motion og trivsel

Motion opnår vi via den obligatoriske idræt – gymnastik, konditonstræning, boldspil og handicapidræt – tilgodeses elevernes alsidige fysiske udfoldelser. Året rundt er der een gang ugentligt udendørs konditionstræning. Motion opnåes også i de valgfrie idrætsfag er der i højere grad fokus på, at eleverne kan dygtiggøre sig inden for de forskellige idrætsgrene Trivsel opnår vi via ugentlige kontaktgruppemøder, almindeligt samvær og egentlige trivselsundersøgelser skaber skolens personale sig et billede af, hvorledes den enkelte elev og også elevholdet i det hele taget trives. Vi opnår det ligeledes i løbet af hvert skoleår laves der – med udgangspunkt i ovenfor nævnte forhold – handleplaner for, hvorledes trivslen på skolen optimeres.

19

Besøg os

Har du lyst til at se vores skole og høre lidt om hvordan det er at være elev på Onsild Idrætsefterskole, så tilmeld dig én af følgende datoer i nedenstående formula

Book besøg

Visit Icon
Besøg os
Bliv Elev Icon
Onsild livet