Adventure
Adventure er et fag, som tager udgangspunkt i idrætsgrene, der kan dyrkes i naturen. Alle timer foregår ude, så du skal være klar på sol, regn og rusk. Adventure er det perfekte fag til dig, som kan lide at prøve grænser af i højderne, på og i vandet eller med fart på igennem skoven.
Adventure giver dig viden om naturen og friluftsliv
Det er ikke kun motion, du får ud af dette fokusfag. Du kommer til at lære om friluftsliv undervejs i timerne, når vi tager på overnatningstur eller blot laver ”nak & æd den danske natur” på bålpladsen ved skolen. De elever, der vælger adventure, inddrages i planlægningen af timernes indhold og fokusfaget inkluderer flere forskellige discipliner.
Hvad laver vi typisk i løbet af året?
Træklatring
Kanosejlads
Kajaksejlads
O-løb
Mountainbike
Ridning
Madlavning over åben ild
Vi deltager i MTB-race og adventurerace med andre efterskoler.
Alt dette og meget mere kan du blive udsat for, når du vælger adventure hos Onsild Idrætsefterskole. Så længe aktiviteten foregår i naturen, er det en mulighed i adventurefaget!
Lærere på adventure
Ansat siden 2008.
Ansat siden 2003.
Bliv elev
Er du klar til at få venner for livet, uforglemmelige oplevelser og udvikle dig helt vildt i et samspil med de mest dedikerede og engagerede voksne, du nogensinde har mødt?