Springcenter tilknyttet Onsild Idrætsefterskole!
Onsild Idrætsefterskole har igen indgået samarbejde med Rosendal Idrætsforum ved Hobro. Eleverne på fokusfaget SPRING har nu adgang til et super Springcenter med masser af faciliteter, til de elever der ønsker at dygtiggøre sig i spring og tumbling.
Springcenteret indeholder:
- 2 store hæve/sinke springgrave
- 1 stor springgrav med løsskum
- 2 nedbyggede stortrampoliner
- 15 meter fasttrack (aflang trampolinbane
Onsild ønsker med denne aftale og dette tilbud til eleverne (nuværende som kommende) at styrke den del af skolens profil, som handler om idræt og i særdeleshed gymnastik og springgymnastik.
Forstander Jesper Kristensen udtaler:
”Vi ønsker at sende et klart signal, til de elever vi har på skolen nu og til de elever, som ønsker at gå på Onsild Idrætsefterskole i fremtiden, at man på vores efterskole kan få de bedst tænkelige rammer til sin idræt. Vi er super glade for dette nye tiltag, og håber, at det vil spredes, at vi har adgang til kunststofbaner til boldspillerne og nu et super Springcenter til gymnasterne”.
Se mere om fokusfaget spring her