Onsild Idrætsefterskole søger pr. 1. august
ny gymnastiklærer

Fag som skal dækkes: drengegymnastik, fokusfaget: spring og Dance&Performance, fællesgymnastik, matematik og engelsk.

Gymnastiklærer
For at fastholde en stor og god dynamik i vores gymnastiklærerteam søger vi en gymnastiklærer, der brænder for gymnastikken og som sammen med skolens tre øvrige gymnastiklærere vil udfordre og inspirere eleverne:

  • Det er ikke et krav, at du er læreruddannet, men vi forventer, at du har erfaring med at undervise unge mennesker(juniorer) i gymnastik og opvisningsgymnastik.
  • Det forventes at du er dygtig til at lave rytmiske koreografier og er en dygtig springinstruktør.
  • Vi har et topmoderne springcenter tilknyttet vores Fokusfag – spring.

Vis hvad du kan
Som en del af en evt. ansættelsessamtale bliver du bedt om præsentere en kort gymnastiklektion på 20 min. med ca. 15 af skolens elever.

Øvrige kvalifikationer

  • Tysk, støttelærer i matematik og evt. fysik. 
    Vi vil desuden gerne have dækket et eller flere af disse fag.
  • PR. 
    Er du god med et kamera til billeder og video, og/eller er du kapabel i skrift, og kan bidrage til at vedligeholde skolens hjemmeside, facebookside og Instagram, så er det også noget, der vil blive vægtet.

 

Du bedes tydeligt beskrive hvilke fag du kan undervise i, i din ansøgning og i dit CV.

Ud over undervisning vil der være aften- og weekendtilsyn og andre kostskolerelaterede opgaver forbundet med arbejdet som efterskolelærer.

Ansættelsesgraden er ikke nødvendigvis 100%.

Onsild Idrætsefterskole har til sommer et helt fyldt elevhold med 93 elever og både i vores undervisning og i vores samvær med eleverne, lægger vi stor vægt på at skabe et trygt og udviklende lærings- og dannelsesmiljø. Det er vigtigt, at du som vores kommende kollega har et godt humør, og har lyst til at engagere dig i livet på Onsild Idrætsefterskole og dermed positivt medvirke til at fremme dette miljø. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolen på tlf. 9854 4433 eller til forstander Søren Haubjerg på mobil 2386 0050. Ansøgningsfrist er mandag d. 15. april kl. 12.00.

Samtaler forventes gennemført onsdag d. 24. april.

Søg endvidere oplysninger om skolen på www.onsild.dk.

Ansættelse er fra 1. august, og sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningen sendes elektronisk senest den 15. april kl. 12.00 til forstander@onsild.dk (Sikker mail)